I mange organisationer, og primært salgsorganisationer, er der en forkvaklet opfattelse af, at der arbejdes effektivt, målrettet og dygtigt med målstyring og performanceledelse bare fordi der arbejdes med og synliggøres mål - og at ledere og medarbejdere har en resultatafhængig bonus.
Set udefra fører denne misforståethed til opbygning af terrorregimer, hvor lederne opfører sig mere som overvågende STAZI-generaler end menneskeorienterede ledere, der arbejder systematisk og udviklende med sammenhængen mellem; dem vi er, det vi gør og det vi opnår.
”Mål fastlægger adfærd” er en holdnings- og færdighedsrejse ind i paradigmet om at mål er sekundære og mennesker det primære, når der skal opbygges, udvikles og vedligeholdes en reel performancekultur uanset om det er i supply chain eller salg, og ligegyldigt om det den øverste ledergruppe eller horden af temaleder i dit call-center.
De får alle indsigt i, forståelse for, færdigheder i og oplever værdien ved at arbejde med referencerammen; målstyret ledelse, således at opnående resultater er en konsekvens af bevidste ledelsesmæssige beslutninger og handlinger.
Emnerne kan være mange, men vi kommer helt sikkert ind på:
• Mål/middel tankegang – årsag/virkning i virkeligheden
• Kommunikere forventninger – planlægning
• Justere forventninger – styring
• Ledelsesmæssig konsekvens – hvordan?
• Medarbejdernes ressourceniveau – udvikling!
Vi har udviklet individuelle koncepter til så forskellige virksomheder som ALKA, TDC, Skousen, Tupperware og Telenor.
Varighed: Fra 1 dag til 8 dage afhængig af udgangspunkt og ambition.