…OG DET VAR DER SÅ IKKE!
 

I juli var overskriften på opråbet; ”der er vel grænser – eller hva?” Og det er der så ikke, i hvert fald ikke for galskaben. Hverken Stig Larsson, Camilla Läckberg eller andre af sommerens meget læste krimiforfattere har haft fantasi til at fantasere sig frem til det norske 9.11. Fantasien, uanset hvor ækel, grusom og velskrevet den er, overgås forbavsende nok af virkeligheden.

”Og hvorfor?” Det mest tids-aktuelle spørgsmål blev selvfølgelig stillet igen og igen…

Redaktører, politikere, sociologer, filosoffer og andre mere eller mindre selvudnævnte meningsdannere blev, af lidt for entusiastiske medier, udfrittet om alt muligt. Fra psykopatsnakken over Muhammed-krisen til muligheden for at det kunne ske i Danmark… Og i ytringsfrihedens befriende svalende skygge kunne der tales frit og menes alt muligt mere eller mindre velbegavet.

At det ikke ville ske i Danmark, at Dansk Folkeparti var ansvarlig for hændelsen, at den Norske folkesjæl var skylden, og ikke mindst, at det var for dårligt at de unge ikke gik til modangreb på den voldsbesatte og tungt bevæbnede morder. Enfoldigheden stod, og står, i kø, når sultne medier stiller sig til ukritisk rådighed for tåbeligheder uden hold i noget som helst andet end… en mening!

Og måske er det der den største forbrydelse ligger? At dumhed, grovhed og meningsløshed ikke udfordres. At vi finder os i tosser og tåber, og blot lægger låg på, vender det døve øre til eller fortier i stedet for at udfordre hårdt, harsk og bramfrit med visdom og intelligens. Fordi meninger ved første øjekast ligner noget der ligger uden for terapeutisk rækkevidde, skal de ikke have lov til at stå uprøvede hen. De skrækkeligste forbrydelser verden har set har jo netop taget afsæt i meninger, der ikke var særlig virkelighedsresistente.

I REVOLUTIOIN mener vi, at vi skal tage initiativ til at få meningerne frem i lyset, få dem debatteret og diskuteret åbent, ligefremt og med afsæt i respekten for virkelighedens verden. Når vi mister respekten for den, nogle gange forfærdende, virkelighed, overraskes vi over hvad den egentlig kan byde os.

De kærligste tanker til alle, der er berørt af den uretfærdige og frygtelige forbrydelse.

Revolutionæren!