Opråbet
Den 1. maj har siden 1890erne været arbejderens festdag – en dag hvor proletariatets oprør og kamp for individets rettigheder hyldes verden over. En kamp som magtsyge politikkere, forstokkede pampere og levebrødsrevolutionærer holder krampagtigt fast i – blot for på sygelig og ynkelig vis at klæbe sig til magtens midte - og sødme, som det desværre er for mange.
Så sødt, klæbrigt og klistret, at selv en sukkerafhængig brækker sig over det. Så ynkeligt og patetisk at romantikeren får kvalme. Så egoistisk at individualisten ligefrem fremstår som sympatisk og indlevende. Bvadr!
Sådan er det med magten; den er blevet brugt og misbrugt til alle tider. Undertrykkelse, folkedrab, berigelse og opbygning af astronomisk rigdom! Men heldigvis har mennesket en overløbsventil. En reguleringsmekanisme som lukker op for enorme mængder af energi drevet af ønsket om en bedre tilstand, en bedre udsigt og en bedre verden.
Når det bliver for meget, når magtmisbruget tager overhånd og motivernes ækelhed viser sig. Så rejser oprøret sig, revolutioner skriver sig ind i historien og magtens knaster høvles bogstavelig talt ned. Det er derfor vi ser et Nordafrika i oprør – fordi; nok er blevet nok, fordi det er fór forkert at mennesker ikke har deres egen personlige frie vilje.
Det er det vi fejrer den 1. maj! Menneskets evne til at rejse sig overfor grovhed, overgreb og grusomhed.
Vi hylder oprøreren, fredsforstyrreren, revolutionæren, anstifterne, provokatøren... Vi hylder dem hvor vi ser dem; de skæve eksistenser med den høje moral, de der holder sig fri af det politiske magtsspil i virksomheden, de der bevarer målet for øje, de der tager virksomhedens parti, de der ser og si´r tingene som de er, de der kan se sig selv i spejlet og stå ved det!
Den lille dreng kunne se, og sagde at kejseren var nøgen – er du?
Revolutionæren
Så sødt, klæbrigt og klistret, at selv en sukkerafhængig brækker sig over det. Så ynkeligt og patetisk at romantikeren får kvalme. Så egoistisk at individualisten ligefrem fremstår som sympatisk og indlevende. Bvadr!
Sådan er det med magten; den er blevet brugt og misbrugt til alle tider. Undertrykkelse, folkedrab, berigelse og opbygning af astronomisk rigdom! Men heldigvis har mennesket en overløbsventil. En reguleringsmekanisme som lukker op for enorme mængder af energi drevet af ønsket om en bedre tilstand, en bedre udsigt og en bedre verden.
Når det bliver for meget, når magtmisbruget tager overhånd og motivernes ækelhed viser sig. Så rejser oprøret sig, revolutioner skriver sig ind i historien og magtens knaster høvles bogstavelig talt ned. Det er derfor vi ser et Nordafrika i oprør – fordi; nok er blevet nok, fordi det er fór forkert at mennesker ikke har deres egen personlige frie vilje.
Det er det vi fejrer den 1. maj! Menneskets evne til at rejse sig overfor grovhed, overgreb og grusomhed.
Vi hylder oprøreren, fredsforstyrreren, revolutionæren, anstifterne, provokatøren... Vi hylder dem hvor vi ser dem; de skæve eksistenser med den høje moral, de der holder sig fri af det politiske magtsspil i virksomheden, de der bevarer målet for øje, de der tager virksomhedens parti, de der ser og si´r tingene som de er, de der kan se sig selv i spejlet og stå ved det!
Den lille dreng kunne se, og sagde at kejseren var nøgen – er du?
Revolutionæren