5 under nulpunkt

Det er februar, det er pisse koldt og dansk detailhandel er bundfrossen! Isen har lagt sig som et låg af modløshed over en i forvejen tam og undermotoriseret branche. En tyngende, og for mange angstprovokerende, og dødelig overisning i form af mangel på kunder, annoncekroner og opportunisme…

Men de fatale udsigter, er jeg sgu bange for, ikke rigtig er gået op for alle!

Kædedirektører, driftschefer, franchisekonsulenter, indehavere og butikschefer synger bevidstløst sangen om omkostningsstyring, lav pris og god service igen og igen. Stemmerne slides og bliver kølige, skingre og energiforladte. Medarbejdernes reaktion på det forventelige er lige så varm og hjertelige som Sibirisk kulde fra nord. De pakker sig, beder om varmere tøj og vender ryggen til; de er der kun, fordi der ikke er nogen, der har spurgt om de vil med – og, de ved i øvrigt ikke hvor fanden de ellers skulle gå hen… for uanset hvor de kigger hen så bliver de nærmest hver dag bedt om at banke is – med julens overskudslager af glaskugler. Meningsløst!

”…og jeg er langt fra mit gamle niveau
jeg har langt op til toppen endnu
men jeg skal nok komme igen kan I tro
for jeg er mere end en mand
med mere end hævn til go’e…”

Og det er sgu hverken finans-, gælds- eller andre krisers skyld. Der er ingenting at snakke om, så det gør de – direktørerne med ansvaret. Snakker fanden et øre af – om krise, faldende kundestrøm, konkurrenternes kampagner, de urimelige vilkår og tiden før 2008. Det er der cirka lige så meget lidenskab i, som forestillingen om et hedt kys fra Hellepigen i Statsministeriet.

Dansk detailhandel, og vores øvrige erhvervsliv har et kulturproblem. Bestyrelser og direktioner husker stadig fortiden alt for godt. De mindes, da de var mæcen for både kvinder, kunst – og ikke mindst virile som hanløver i brunst. Og det er dén erotiske opstemte cocktail af iver og evne de skal ud og genfinde på de bonede gulve – for de kan hverken råbe eller skrige sig til den kulturændring der skal til. Og medicinen?

Så skal dansk detailhandel, og den øvrige del af erhvervslivet holde varmen hedder den præstationsfremmende og varmende cocktail af Fontex og Viagra kort og godt; en offensiv salgskultur og til helvede med det oversuttede servicebegreb! Længere er den ik’ nu hvor der er lukket for varmen, og temperaturen i detailhandlen er kold som i en brøndgraveres røv!

Tak til Allan-drengen, tak til Hildebrandt og tak til alle sælgere!

Power To People

Revolutionæren