X-faktor - hvor?

Det er populært, det er i den bedste sendetid, det veltilrettelagt og det er dræbende kedsommeligt – hvis ikke det var for Jantelovens teatralske modsætningsfyldte alterego; Hr. Thomas Blachman. Han er sgu underholdende! Han er oplysende og befriende på samme tid. En selviscenesat superbegavelse som på forunderlig vis formår at riste vores uambitiøse og selvnivellerende middelmådig. En middelmådighed som har lagt sig tungt og begrænsende over vores mulighed for at skille os ud. Velfærdsstatens tunge og tåbelige søgen mod lighed for enhver pris dræber det skæve, det kreative, det visionære, det passionerede, det rebelske… Og derfor er det godt at nogen losser til den velordnede myreture, hvor konformitet er blevet synonym med velfærd. Vi vinder ingen konkurrencer i en globaliseret verden med velorganiseret, veluddannet og velkultiveret middelmådighed. Blachmans patriarkalske selvsyn er måske for meget for nogen. Og det er hele pointen. At for mange lader sig støde, irritere og frustrere over at nogle tillader sig at gøre sig tanker som ligger udenfor kollektivets propagandistiske fodslaw. Det er vor tids største svøbe, angsten for at hylde eneren, det suplime, det mesterlige, det unikke. I teateret, i musikken – og helt sikkert også erhvervslivet.

I Revolution samler vi på det skæve, det ambitiøse – det revolutionærende. Vi er vilde med ambitiøse kunder, der vil mere af det vilde – dem der taler alt for højt, dem der vil smide konformitetens badekåbe og har modet til at stå helt nøgne og stolte med deres vilde ambition… Så tak til vores kunder! Og en opfordring til dig der læser det: Har du en ambition for dig selv, din organisation eller din virksomhed, så råbe en rebel op, og han skal sætte ild i dig, få dig til at brænde igennem for din sag – og få dig til at lykkedes!

Altid krævende – altid givende

Revolutionæren