Der findes et hav af papmache-akademiløsninger, som lugter langt væk af kursuskataloger, som vidtløftige konsulenter og begejstrede HR-ansvarlige i fællesskab har fået strikket sammen.
Der findes da også helt sikkert en masse gode og solide konstruktioner, som er gennemtænkte, fantastiske og målrettede den nødvendige balance mellem de markedsmæssige muligheder og den menneskelige formåen.
Når vi hjælper vores kunder, gør vi det ud fra et væsentlighedskriterium.
Vi finder de få ting i eksempelvis salgs- eller serviceprocessen, der betyder en fandens masse – og holder så fingrene fra alt det, der blot pynter og forstyrrer.
Vi beskriver dem, dyrker dem og sikrer, at akademiet lever op til sit ansvar om at være bindeled mellem marked og virksomhed.
Det lyder enkelt, ligetil og lige ud af landevejen – og det er det også, hvis modet til at vælge, sige fra og lægge hovedet på blokken for hvad der virker er til stede.
Og det har vi.